Hjemmefødsel – Alt hvad du skal vide om at føde hjemme

Hjemmefødsel kan være for alle der har lyst, og som har en ukompliceret fødsel i vente. Læs med her hvor vi kommer omrking hvordan en hjemmefødsel foregår samt hvilke forudsætninger der er til at føde i hjemmet.

Hvad er en hjemmefødsel?

En hjemmefødsel er en fødsel, der foregår i hjemmet (i modsætning til fødsler på fødeklinikker eller sygehuse. I følge “loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp”*, er det alle kvinders ret at få stillet en gratis jordemoder til rådighed, ved en fødsel i hjemmet. Der er ligeledes særlige teams af jordemødre der er specialiseret i at håndtere hjemmefødsler – fordelt ud over hele landet.

Hvordan foregår en hjemmefødsel?

Hvis du vælger at føde hjemme, kommer jordemoderen ud til jer når i vurderer at du er i aktiv fødsel, samme tidspunkt som du ellers ville tage af sted til hospitalet. Jordemoderen kan være fra en privat hjemmefødselsordning i din region, udsendt fra hospitalet eller en privat du selv betaler. Alle autoriserede jordemødre i Danmark må varetage hjemmefødsler.

Jordemoderen arbejder har de samme forpligtigelser i forhold til at varetage fødsel uanset om hun er på et sygehus eller i hjemmet. Hun vil rådgive dig og hjælpe dig så alt forløber så glat som muligt. Hun vil lytte til barnets hjertelyd med jævne mellemrum, og på den måde holde øje med at barnet ikke bliver stresset. Når du har født, vil hun hjælpe dig i gang med amningen, og sikre at blødningen er normal. Hun vil også sy dig i hjemmet hvis der er fremkommet bristninger, og har selvfølgelig lokalbedøvelse med til dette.

Barnet vil blive undersøgt, målt og vejet i hjemmet. Tidligst efter 2 timer vil hun gå igen. Inden hun går, har i fået information om hvad i skal holde øje med i de første dage efter fødslen, og hvor i kan henvende jer. Samt hvornår i får besøg af en fagperson igen. Jordemoderen er forpligtiget til at overflytte dig til hospitalet under eller efter fødslen hvis der opstår tegn på komplikationer, og her vil hun så arbejde sammen med en fødselslæge om din fødsel. Fuldstændig ligesom hvis du til at starte med var på hospitalet. Hvis din jordemoder er privat, vil hun på hospitalet også arbejde sammen med en hospitalsansat jordemoder.

Hvad hvis man skal overflyttes til hospitalet – hvorfor og hvordan foregår det?

Der kan være flere grunde til at vælge at overflytte til hospitalet selvom man har planlagt en hjemmefødsel, de fleste er ganske udramatiske og kan foregå i bil eller taxa. Nogle gange kan man blive overflyttet med en ambulance, det afhænger af årsagen og tidspunktet i fødslen.

Fødslen bliver overvåget af en jordemoder og overflytningsårsagerne vil være på baggrund af en opstået eller mulig fremtidig komplikation. Hvis fostervandet er grønt, hvis barnets puls er for hurtig eller dykker for meget under veerne, hvis det er ved at være så længe siden at fostervandet er gået at du anbefales antibiotika, hvis fødslen trækker ud og du er udtrættet, hvis du får feber undervejs, hvis du får en stor bristning, hvis du bløder for meget i forbindelse med moderkagens fødsel mv.

Jordemoderen følger altid med kvinden ind på hospitalet. Hvis overflytningen sker med ambulance, skal partneren nogle gange selv køre derind.

Kan du føde hjemme?

Du bestemmer selv hvor du vil føde. Du har selv ret til at vælge, ligesom du selv har ret til at vælge om du vil følge de anbefalinger der er hvis du føder på et sygehus. Sådan er loven. De fleste har dog et ønske om at gøre det der er bedst for sig selv og barnet, og det er ikke altid det du til at starte med drømmer om. Derfor er det også vigtigt at forstå at en hjemmefødsel kun giver mening indtil den måske ikke gør det længere.

Udover sikkerhed er der også selve præstationen. Når du vælger at føde hjemme, så vælger du også en fødsel uden medicinsk smertelindring. Du kan selvfølgelig blive overflyttet og få medicinsk smertelindring hvis du vil. Men udgangspunktet er at klare det uden. Jeg vil vove den påstand, at du sagtens kan klare det hvis du gerne vil, forbereder dig godt, og har en ukompliceret fødsel.

Er det sikkert at føde derhjemme?

Svaret er ja, hvis at du har en ukompliceret graviditet, og fødslen forløber ukompliceret. Du kan spørge din jordemoder om du kan være kandidat til at føde hjemme. Hvis du er førstegangsfødende, vil din medicinske historie samt vurdering af din graviditet ligge til grund for vurderingen. Har du født før vil dine tidligere fødslers forløb også være med i vurderingen. Undersøgelser viser at du nedsætter din risiko for indgreb ved en hjemmefødsel, også selvom du måske bliver overflyttet (hvor et eventuelt indgreb vil foregå). Det er vigtigt at huske på at en af grundende til at det er sikkert at vælge en hjemmefødsel er fordi der hele tiden er den mulighed at du kan blive overflyttet.

Når det så er sagt, så passer det godt til fødslens ”anatomi” at skabe en hyggelig ramme som du føler dig tryg i. Man er ofte mere tryg derhjemme, og kan drage fuld nytte af hvordan det fremmer det ve-fremmende hormon oxytocin. Der kan også være en fordel ved at være i sit eget bakterieforum, så at sige. Det jeg mener er at det nyfødte barn, og din krop ikke udsættes for de mange forskellige bakterier der er på et hospital, men i stedet kan drage nytte af at være i en kendt ”kultur”.

Fordomme om hjemmefødsler

Der er desværre stadig en del fordomme om hjemmefødsler, hvilket betyder at I kan risikere at skulle forsvare jer vældig meget hvis i vælger at føde hjemme. Det kan være svært at stikke ud, og gøre noget andet end det der er mainstream. For nogle er det decideret provokerende at høre om. det skyldes nok at det prikker til deres egen fortælling og selvforståelse. Prøv at se igennem de ting, med overskud, det handler sjældent om jer. Ligesom alle de velmenende og forfærdelige historier man ofte må lægge øre til som gravid, eller far der venter sig.

En af de mest almindelige fordomme er at det er farligt at føde hjemme o mange forstår ikke hvordan i tør træffe det valg. Det forholder sig dog slet ikke sådan, tværtimod kan man se at der er rigtig gode statistikker på området. Det er ganske enkelt mangel på viden om området der her kommer til udtryk. Desværre holder det sjældent folk tilbage.

En anden fordom er at det er naivt at føde hjemme hvis det er første barn. Du ved ikke hvordan det er og hvad du kan klare. Det er jo måske også rigtigt, men man er jo ikke mindre naiv når man føder sit første barn på et hospital. Til gengæld tager du ansvaret mere på dig, beslutter dig for at klare det, og sætter dig ofte mere ind i tingene når du vælger at føde hjemme. Og din indstilling vil uanset hvad gøre underværker.

Fordele ved hjemmefødsler

Den ro det giver at du er i dine egne omgivelser, er med til at skabe de bedte forudsætninger for at dine veer arbejder godt og konstruktivt. Oxytocinet flyder nemmere, du er mere komfortabel selvom det der hårdt at føde. Psykologisk giver det ro at du ved at der kommer en jordemoder ud til dig når det er tid, så du ikke hele tiden skal tænke over hvornår du skal afsted.

Det er ikke påvist at der en mindre risiko for infektion. Men det menes at være sandsynligt, fordi du ikke bliver præsenteret for fremmede bakterier hjemme hos dig selv.

Barnet har desuden glæde af at blive født ind i den bakteriekultur som det skal lære at kende, og som I lever i, da det vil være med til at skabe en anden og sandsynligvis sundere bakteriekultur i barnets tarmflora, end hvis det bliver født på sygehus. Nyfødte bliver præsenteret for bakterier via skeden og brysterne, disse er essentielle og vigtige for at der kommer en god bakterieflora i barnets tarme. Det skønnes at de bakterier man bliver udsat for som nyfødt, har betydning resten af livet. Ved at føde hjemme undgår man således antibiotika resistente stammer, og andre uhensigtsmæssige påvirkninger.

Amningen fungerer bare bedre, det er et faktum. Der ses sjældent de store ammeproblemer efter hjemmefødsler. Amning kræver ro, og det er der mere af når man føder derhjemme, mælken løber hurtigere til jo mindre man skal forholde sig til i den første tid.

Som far er det dig der er vært, du har noget at tage dig til, kan mere aktivt hjælpe til. Du vil i højere grad føle dig nyttig, og vil også være det. Du er ikke mere ansvarlig for hvordan fødslen forløber, men for det praktiske omkring fødslen, hvilket er rart for de fleste.

Hvornår er en hjemmefødsel en dårlig ide?

Hvis du fejler noget, enten før du blev gravid eller har udviklet noget under graviditeten. Eller hvis du tidligere har haft komplikationer under en fødsel der øger risikoen for gentagelse. Her lister jeg tilstande op som er kontraindiceret til hjemmefødsel, der findes naturligvis flere tilstande jeg ikke har med, spørg din jordemoder hvis du ikke finder svaret her.

Du bør ikke føde hjemme hvis du:

  • Er overvægtig BMI + 35
  • Har hypertension (forhøjet blodtryk)
  • Har svangerskabsforgiftning
  • Har leverbetinget graviditetskløe, med påvirkede blodprøver
  • Venter tvillinger
  • Hvis barnet ikke ligger med hovedet nedad
  • Har diabetes, også graviditets udløst
  • Føder for tidligt (før uge 37+0)
  • Går langt over tid (efter uge 42+0)
  • Har fået påvist GBS i urinen
  • Har et for lille barn i maven dvs. påvist ved, og fulgt med scanninger
  • Tager medicin der kan påvirke det ufødte barn
  • Skal sættes i gang med at føde
  • Tidligere har født ved kejsersnit
  • Tidligere har blødt over 500ml efter fødslen
  • Tidligere har fået en stor bristning (grad 3 eller 4), og blev syet på en operationsstue

Som jordenoder møder man fra tid til anden nogen der ønsker at føde hjemme fordi de ikke er trygge ved eller decideret bange for at føde på et sygehus. Det er en rigtig ærgerlig grund, da det som jordemoder bliver svært at stå for sikkerheden under hjemmefødslen hvis overflytning ikke er en mulighed, eller vil udløse en voldsom psykisk reaktion. Det er bedre at forberede sig på at se frygten i øjnene og for eksempel få en rundvisning på fødegangen, og arbejde med sin hospitalsangst. Du kan ikke vide om du får brug for den hjælp der findes der, og det er sværere at hjælpe dig hvis du render rundt med en ubearbejdet angst. Hvis du eller din partner har det sådan så prøv at arbejde med det, så det fylder mindst muligt når du skal føde. Det nytter jo heller ikke noget at I ikke kan hjælpe jeres barn hvis det bliver sygt og har brug for indlæggelse efter fødslen.

Man møder også en del der tænker at det ikke er noget for dem hvis de fødte med sugekop første gang, blev sat i gang første gang, eller fik en epidural blokade første gang. Men det kan du faktisk godt. Hvis du har mod på det selvfølgelig, det er det vigtigste. De ovennævnte indgreb determinerer ikke din næste fødsel, så det bør ikke holde dig tilbage.

Skal børnene med til hjemmefødslen?

Det er meget individuelt hvordan man har det med det, for nogen er det det mest selvfølgelige at have de store søskende med. Det kræver dog at der er mulighed for at de kan trække sig hvis de synes det bliver for voldsomt, og at der er nogen som de er trygge ved sammen med dem. Det er også værd at mærke efter hvad du selv har mest lyst til. Det kræver mere overskud af dig som fødende at have dine andre børn tilstede, og det er helt ok, ikke at orke det.

En fødsel kræver for det meste din fulde opmærksomhed, og kan jo også udvikle sig til en akut overflytning, hvilket kan virke voldsomt på barnet der jo godt kan se at mor og far er helt anderledes. Der er ikke nogen regler, men tænk det igennem og mærk efter. Tænk også over hvor meget du måske larmer, det er ikke altid så trygt for et barn hvis mor lukker sig inde i sig selv og brøler derudaf, selvom det kan virke super godt for dig. Hvis du skal overflyttes undervejs, er det ikke en god ide at tage børn med, det er bare ikke et sted for børn. I stedet kan de komme med ind og hente dig og den lille bagefter, og far kan opdatere børnepasseren undervejs.

Hvad med naboerne?

Det kan være at man ikke ønksr at føde hjemme fordi man bor i en lydt lejlighed. Det er måske nok et storbyfænomen, men ikke desto mindre betydningsfuldt for nogen. Hvis du bor i lejlighed, er det god stil at sætte et opslag op i opgangen, og måske i opgangen ved siden af om at du planlægger en hjemmefødsel og i hvilken periode. Så undgår du også sure folk der banker på døren eller overbekymrede naboer. Man kan evt. også hænge et plastikchartek op med ørepropper for at gøre det lidt humoristisk. Det kan også være en fin tilgang, så har I undskyldt på forhånd for eventuelle støjgener. Selvom du ikke bor i lejlighed, kan det være en god ide lige at nævne for de tætteste naboer at i planlægger en hjemmefødsel, og måske sætte en seddel uden på hoveddøren om at der er en fødsel i gang. Så undgår i forstyrrelser og hvis der er lys om natten og jordemoderbil i indkørslen, så bliver de ikke bekymrede.

Hvad skal der til for at føde hjemme?

Egentlig skal der ikke så meget til. Det er vigtigt at I føler jer trygge ved det, og du forbereder dig på at klare det uden medicinsk smertelindring.
Derudover er der nogle praktiske forberedelser. I skal have tænkt over hvor fødslen skal foregå så I kan indrette jer derudfra. Om I vil leje eller købe et fødekar, bestemmer i selv, det er den bedste mulighed for smertelindring derhjemme, men ikke nødvendig. Se listerne herunder. Pointen er, det kræver ikke mere end I kan ordne på en dag.

Hvad SKAL man bruge til hjemmefødslen:

  • Rene håndklæder, en god stak. Gerne gamle/slidte så det ikke gør noget at de bliver nussede.
  • Plastik/voksdug afdækning af den madras eller seng du vil føde i hvis du ikke føder i vand (det skal være muligt at føde på land, da det ikke altid giver mening selvom man forestiller sig at man vil føde i vand.
  • Rene lagner og sengetøj der godt må blive beskidte til ovenpå afdækningen.
  • Affaldsposer, både store sække og små.
  • Lille flytbart bord/bakke til at pakke fødesæt ud på
  • Lille affaldsspand man kan flytte rundt på
  • Bordplads med almindelig belysning til at føre journal ved.
  • Babytøj herunder et par ekstra huer der godt må blive beskidte
  • Babydyne
  • Bleer og vaskeklude til barnet, samt stofbleer.
  • Kraftig lampe til hvis du skal sys
  • Store hygiejnebind til efter fødslen, mange steder får du udleveret de helt store og kan nøjes med de store natbind, og senere almindelige menstruationsbind. Hør din jordemoder ad.
  • En pakket taske til eventuel overflytning

Hvad er en god idé at have med til hjemmefødslen:

  • Mere plastik afdækning til under fødekar, eller andre møbler du måske gerne vil være i under fødslen.
  • Vaskbare dyner/puder.
  • Lille balje/skål til at fange moderkagen i. Evt en mere til at kaste op i.
  • Stort hårdt spækbræt til at pakke ind og ligge under dig hvis du skal sys (det giver meget bedre oversigt, uden at du skal ligge på et bord.
  • Stof vaskeklude til fx kolde klude til panden/nakken undervejs.
  • Fødekar
  • Et ur med sekundviser, for at registrere det præcise fødselstidspunkt
  • Kamera (opladt)
  • Sikringer (bare for en sikkerhedsskyld)
  • Musik, lav en playliste, eller sæt en hyggelig radiokanal på. Det giver en afslappet stemning.
  • Hyggebelysning
  • Læbepomade
  • Chiliplaster, og eller ingefær til at lave ingefær klude til at lindre der hvor veerne sidder.
  • Klyx (lille lavement) til at ”tømme ud” inden fødslen, tages i starten af fødslen
  • Massageolie
  • Mad, drikke og snacks til alle der er tilstede, husk at du mister appetitten så små snacks med meget energi er godt til den fødende
  • Sugerør, gør det nogle gange nemmere at få drukket nok
  • Læbepomade og tyggegummi, til at friske op
  • Mad til de følgende dage i fryseren
  • Tøj til at amme i, vent med amme BH’en til mælken har reguleret sig et par uger efter fødslen, de ændrer sig rigtig meget i den tid.
  • Panodil og Ipren til efterveer eller ondt for neden efter fødslen

*Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp er pr. 1. Januar 2007 erstattet af en den nye sundhedslov, der skelner mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme.

Læs mere om hjemmefødsler: Danske og internationale studier hjemmefødsler

Hjemme med baby og de første dage efter fødslen – hvad skal man være opmærksom på

Det kan være en virkelig underlig fornemmelse at komme hjem efter fødslen med den lille nyfødte – kroppen er øm, træt og hovedet lidt rundforvirret. Nu er man for alvor en lille familie, og glæden men også nervøsiteten kan være stor. Her er nogle af de vigtigste ting man skal være opmærksom på når man lige er kommet hjem efter fødslen, eller jordemoderen er gået efter fødslen.

Nyfødt baby, hvad gør vi?

Når man kommer hjem fra fødslen med et nyt lille medlem til familien opstår der en masse nye spørgsmål om der er også nogle ting man skal være opmærksomm på. Læs med her hvor vi kommer omkring nogle af de tanker man går igenem som nybagt mor (nybagte forældre) samt nogle af de ting man skal være opmærksom på.

Baby & Amning

Baby skal selv melde sig til måltiderne, når du lægger barnet til brystet, skal den lille sutte pågående i hvert fald 10 min pr gang, men må gerne ligge der længere. Det første døgn vil den lille være træt, og sove meget, men bør dog amme mindst nogle gange ud over den første amning. Efter det første døgn minimum 8 gange i døgnet, ikke nødvendigvis lige fordelt. Der er ikke noget der hedder for meget amning i den første tid. Jo mere barnet sutter, jo hurtigere kommer mælken og i større mængder.

Tjek bleen – hvad skal man være opmærksom på

Husk at bemærk at barnet tisser indenfor det første døgn. Husk at bemærk at barnet har afføring indenfor de første 2 døgn. Ring på det tlf. nummer i har fået udleveret hvis barnet ikke har tisset eller haft afføring indenfor disse tidsgrænser. Våde bleer er et godt tegn, så løber der noget igennem. Afføringens farve ændrer sig eftersom mælken løber til. Lige inden mælken løber til kan man hos nogen se små orange krystaller i urinen, det skyldes en let dehydrering som barnet godt kan tåle, hvis den ellers opfører sig sundt. Læs Sundhedsstyrelsens guide til hvad man kan kan forvente at se i barnets ble de første 7 dage efter fødslen.

Gråd – Hvad fortæller nyfødt baby’s gråd

En baby græder fordi det er dét den kan, det er i udgangspunktet et sundhedstegn, og fortæller dig at der er et behov der skal dækkes. Ofte vil det være mad eller ble, eller luft i maven, men mange nyfødte græder også for at blive holdt og vugget. Barnet har lige ligget i din mave, så det er tryggest at ligge på en varm krop, med lyde og bevægelser der er velkendte. Ligesom det i de første uger kan være meget utrygt at blive puslet og vasket og ligge alene og bar.

Sunde børn græder altså, derfor skal du være opmærksom hvis dit barn ikke græder, men sover hele tiden, og kun klynker svagt. Måske er barnet lidt sløvt på grund af væskemangel, gulsot, eller lavt blodsukker. Hvis du er bekymret for om dit barn er lidt sløvt, så ring til en fagperson og beskriv hvad du oplever. Hvis baby virker pirrelig, og græder meget, kan det være på grund af smerter. Det er hårdt at blive født, og kroppen kan have låst sig lidt, eller man kan have ondt i hovedet efter en sugekop. Tal med fagpersonale hvis du tror dit barn kan have ondt.

Kontakt til spædbarnet

Et godt trivselsparameter er at baby et par gange om dagen er vågen og udadvendt. Man kan ikke have direkte øjenkontakt med en helt nyfødt da barnet ikke helt har lært at styre sine øjne, men du vil se at barnets kigger udad, og henimod dig når du taler med opmærksomme øjne. Det behøver ikke at være i mere end et par minutter ad gangen eller mere end et par gange om dagen, men det er et godt tegn på at barnet har overskud. Det er essentielt for barnets trivsel og udvikling at det mødes med nærvær og god kontakt af sine forældre, og barnet vil hurtigt blive god til øjenkontakt, efterligne mimik og den slags. Husk dog at barnet hurtigt kan blive træt, og lær tegnene at kende på at barnet har fået nok. Alt med måde.

Hvad med navnlen?

Navlestumpen tørrer ind, bliver sort, lugter grimt og falder af efter 5-8 dage ca. Sørg for at der er tørt og rent rundt om den, og kontakt fagpersonale hvis det bliver rødt og hævet, eller snasket. Der kan komme en infektion der kræver behandling. Der er forskellige anbefalinger rundt omkring i forhold til om barnet må komme i bad inde den falder af. Jeg mener ikke der er den store forskel på udfaldet, rent statistisk. Så giv baby et bad når I føler for det, og sørg for at holde det pænt og tørt om navlen.

Gulsot

Omkring 25% af alle nyfødte får gulsot, i de fleste tilfælde kræver det ikke behandling. Hvis barnet får en lidt for fin kulør i de første dag efter fødslen, bør i dog få det set på af en fagperson, og undersøgt yderligere. Førhen sagde man at det var ok så længe barnet ikke var sløvt, da behandlingskrævende gulsot kan gøre barnet sløvt. Det er imidlertid målet at fange gulsot FØR det bliver behandlingskrævende, så man ikke kommer for sent i gang. Derfor skal I helst henvende jer på en lille mistanke.
Og ja, det er meget sværere at se på et barn af mørkere forældre, nogle steder screener man disse børn en ekstra gang. Læs mere om gulsot og spædbørn.

Den nybagte mor

Blødning – Er det ok at bløde efter fødslen

Moderens blødning bør efter fødslen hele tiden være aftagende. Der kan godt komme mindre koagler. Et koagel er lidt blod der har samlet sig inden det kommer ud. Altså små klumper blod. Det vil typisk være i de første dage efter fødslen, og du skal stadig overordnet set have en aftagende blødning.

Hvad med smerter?

Hvis dine efterveer tager til i styrke, også når du ikke lige sidder og ammer, kan det være at din livmoder arbejder på at udstøde en hinderest, et koagel eller lignende. Det bør tjekkes. Du må gerne tage smertestillinde i form af panodil og ipren eller tilsvarende, følg pakkens anvisninger. Har du brug for mere, bør du kontakte en læge og blive undersøgt først for en sikkerheds skyld.

Det er normalt at have ondt i bækkenet, ryggen og bagdelen, efter en fødsel. Ligesom du kan have ondt hvis du er bristet/syet. Igen er det fint at tage smertestillende som ovenfor nævnt. Og evt supplere med isbind ind imellem de første dage. Har du fået hæmorider, kan du bruge creme imod disse.
Hvis det svier når du tisser, kan du skylle med lunkent vand imens, sådan opløser du urinen imens du tisser, hvilket lindrer. Hvis du får tiltagende ondt ved syningen kan du have pådraget dig en infektion, det bør tjekkes.

Imens din krop heler efter fødslen, kommer brysterne på overarbejde. Ømme amme bryster er et helt kapitel for sig. Se alt om amning…
Som hovedregel bør du altså have aftagende smerter når du er hjemme efter fødslen.

Feber

Efter en fødsel er der er en øget risiko for at få en infektion. Pas godt på dig selv. Hvis du får feber (38,0 eller derover), eller influenza symptomer kan du have brystbetændelse eller underlivsbetændelse. Få det tjekket straks, det er ikke for sjov.

Husk intimhygiejnen

Det er vigtigt at man holder sig ren og man bør skylle sig efter toiletbesøg og gå i bad en gang om dagen. Skift bind hyppigt. Undgå karbad, bad i svømmehal, eller havet, samt sex uden kondom indtil blødningen er helt stoppet (6-8 uger efter fødslen).

Hvad med følelser og humøret efter fødslen?

Det er normalt at du er usikker og sprød i tiden efter fødslen. For nogle tager det nogle dage før det rigtigt sætter ind. Det skyldes til dels hormoner, og til dels at du står lidt på bar bund i din nye familie, og du kan være sprød uanset om det er dit første barn eller ej. Nogle kvinder har tendens til post partum blues, et velkendt fænomen man ikke så godt kan forklare, men bare konstatere findes. Det gør den nybagte mor grådlabil, varer typisk i et par dage til en uge, hvor dine følelser sidder udenpå tøjet og du græder meget. Du er ikke nødvendigvis ked af det. Mange beskriver at det er som at være totalt overvældet og lykkelig, ked og træt og alt muligt. Det er ikke det samme som en efterfødselsreaktion/depression. Det bedste du kan gøre, er at bure dig inde med din kernefamilie, og vente med besøg. Accepter at du har det sådan, og tag en ting ad gangen. Det går over, og folk må lige vente til du har lidt mere stabilitet med at se vidunderet.

Efterfødselsreaktion/depression (fødselsdepression)

Efterfødselsreaktion/depression er definitioner der spænder bredt. Hvis du er i tvivl så tal med nogen om det. Man anslår at knap halvdelen af alle nybagte mødre i kortere eller længere tid føler sig følelsesmæssigt uligevægtige, og at ca 1-2 ud af 10 får en decideret fødselsdepression Du kan tage en test online (link til Gaia instituttet) hvis du er bekymret for om du selv eller din kæreste har det lidt for dårligt. Sundhedsplejersken laver også en screening når dit barn er ca. 2 mdr. gammelt, og du kan altid ringe til hende og booke en ekstra tid hvis du har behov for det.

Efterfødselsreaktioner/depressioner kan udløses af forskellige ting, for nogle handler det om deres egen tilknytning til forældrene i barndommen og omstillingen til at blive forælder. Det kan også være at forventningerne til forældreskabet var urealistiske. For andre er det livet der rammer hårdt, måske har du mistet en der stod dig nær for nylig, eller har en syg pårørende, og det går dig ekstra sårbar. For andre igen har selve fødslen været så traumatisk en oplevelse at den udløser en fødselsdepression.
Der er forskel på hvordan man definerer en efterfødselsreaktion og en fødselsdepression. I realiteten kan dette dog sagtens være mere flydende.

Typiske tegn på efterfødselsreaktion hos den nybagte mor er:
  • Følelsen af at være uligevægtig følelsesmæssigt
  • Nedtrykt sindsstemning, alt kan være lige meget, ingen lyspunkter i tilværelsen
  • Har svært ved at overskue at være alene med barnet
  • Føler sig utilstrækkelig og opgivende
  • Præget af bekymring og angst
Typiske tegn på en fødselsdepression hos den nybagte mor er ovennævnte tegn samt:
  • Svært ved at sove om natten
  • Meget gråd labil
  • Tanker om og frygt for at skade sig selv og barnet
  • Kan næsten ikke klare at være alene med barnet
  • Har svært ved at overskue steder med mange mennesker, gå på gaden, eller køre i bil
  • Har tanker om selvmord, måske kun ganske kort
  • Har følelsen af at være ved at miste forstanden, og kan ikke se noget positivt ved tilværelsen overhovedet
Typiske tegn på en fødselspsykose

Fødselspsykose er mere sjældne og en meget alvorlig tilstand der skal behandles medicinsk og evt. ved indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Tegn på fødselspsykose er:

  • Vrangforestillinger, ser eller hører ting der ikke er der
  • Deciderede angstanfald
  • Kan slet ikke relatere til virkeligheden og passe barnet

For alle typer reaktioner gælder det at det hjælper at tale om det, inddrag dit netværk. Og få professionel hjælp. I mange tilfælde kan samtaleterapi, samt hjælp til gode rutiner og støtte fra dit netværk være nok til at du får det bedre. Ofte er det nemlig sådan at det er flere ting der kan gøre det svært for den der har det hårdt, fx et grædende/uroligt barn sammenfaldende med en flytning, en lidt uengageret partner, spinkelt netværk, for lidt søvn mv.

Husk at vær god ved dig selv og at ting tager tid. Mange kvinder har svært ved at indrømme at de har det svært fordi det kan føles som om man derved erkender at man ikke er en god nok mor for sit barn. Men netop ved at favne sin egen sårbarhed, se den i øjnene og få hjælp, så bliver du den bedste mor du kan være. At være en god forælder handler i høj grad om at være et helt menneske, og det er ikke altid så nemt som man føler det burde være. Tal med nogen om hvordan du har det.

Fødselsforberedelsen – Hvordan forbereder man krop og sind til fødslen

Vil man gerne have en nemmere fødsel, ikke gå for langt over terminen, have mindre risiko for fødselskomplikationer og få et lidt sundere barn – så læs med her om hvordan man kropsligt og mentalt forbereder sig til fødslen

Fra man bliver gravid til baby er født, er det en rigtig god ide at indtænke fødselsforberedelse som en del af sin daglige rutiner og de valg man træffer aktivitets- og ernæringsmæssigt. Som gravid er det en rigtig god ide at forberede sig fysisk og mentalt til fødslen – og er man velforberedt på fødslen, kan man bedre fokusere på at klare fødslen og føle sig mere tryg og rolig undervejs.

Hvad menes der med at være gravid og fysisk aktiv?

Sundhedsstyrelsen definerer fysisk aktivitet som at man er aktiv, det vil sige, øger energiomsætningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at være aktive mindst 30 min. om dagen. Det behøver ikke at være 30 min. i træk, men et enkelt interval bør ikke være under 10 min. Derfor giver det god mening at tænke over hvordan ens hverdag er indrettet. Måske cykler man allerede til og fra arbejde, og er dækket ind på den måde. Hvis ikke, bør man tænke over hvordan man uden for meget besvær kan flette fysisk aktivitet ind i sin hverdag. Hvis man kan li at gå ture, kan man evt. sætte tempoet lidt op og dermed få pulsen lidt op.

Som gravid bør man ikke dyrke aktiviteter der indebærer risiko for stød eller slag

Som gravid bør man passe på med at dyrke idræt el. fysiske aktiviteter hvor der er en risikofor at falde eller få stød i mave eller ryg, fx kontaktsport, ridning, holdsport mv. Som gravid bør man ej heller presse sig selv for hårdt – hverken fysisk eller psykisk. Er man gravid bør man udøvre fysisk aktiviet med måde.

Hvis man løber i forvejen kan man godt fortsætte, men husk at lytte til kroppen. Hvis der opstår smerter i led eller i mave mv. skal man tage det med ro og udvuse forsigtighed. Hvis an ikke løber i forvejen bør man ikke starte under graviditeten. Kroppen skal trænes op over tid til løb, og det harmonerer dårligt med de forandringer der sker i den gravide krop.

Hvad må man lave af fysisk aktivtet som gravid?

Udover overståenbde budskaber, kan man lave de fleste ting man hart lyst til. Det skal dog anbefales at man et tidspunkt under graviditeten melder sig til noget fødselsforberedelse, der udover at give motion også kan afhjælpe almindelige graviditetsgener samt forberede kroppen på at arbejde med veerne, og være tryg under fødslen.
Der vil være stor forskel på hvad man har brug for, og hvor meget tid man har, alt efter om det er ens første barn eller ej.
Man bør huske at det er meget bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget.

Udover fysisk forberedelse er der også en psykisk og praktisk del der skal med. Mange steder tilbydes hele pakken. Det er især godt hvis det er det første barn i man venter. På sådanne kurser vil man lære indgående om fødslens faser og få gode råd. Måske vil man også lære fif og teknikker som Rebozo, akupressur punkter som parteneren kan bidrage aktivt med under fødslen.

Komplet pakkeliste til fødslen på hospitalet

Op til fødslen er det en god ide at have en taske pakket og klar til når man skal ud af døren med kort varsel i forbindelse med at fødslen går igang. Her er vores forslag til hvad man skal have med i tasken til fødslen på hospitalet samt praktiske tips til hvad man derudover kan tage med.

Her er vores forslag til den komplet pakkeliste til fødslen på hospitalet. Listen indholder alle de ting der er nødvendige at have med til fødslen, samt praktiske tips til hvad der derudover er en god ide at medbringe til fødslen på hospitalet – samt dagene efter på hospitalet – hvis man skal blive på barselshotellet.

Det skal bemærkes at der kan være forskellige regler og krav til hvad man selv skal have med til fødslen på hospitalet – og dette kan variere fra fra hospital til hospital. På nogle hospitaler skal man eks. selv medbringe babydyne, hvor dette andre steder stille gratis til rådighed osv. Er du i tvivl om hvilke regler og krav der er for dit fødsted . er det en god ide at undersøge dette, ved. eks. at kontakte fødestedet.

Hvornår bør man pakke tasken til fødslen?

Det er en god ide at have tasken pakket færdig inden du får veer eller vandafgang. Det er ikke til at forudsige om der er en blid opstart med veer, der tiltager stille og roligt eller om man pludselig skal skynde sig afsted. Derfor er det en god ide at have tasken pakket inden veerne går igang eller vandet går.

Hvor meget (til hvor lang tid) skal man have med?

Hvor lang tid man bliver på hospitalet efter fødslen afhænger af fødslens forløb samt om hvorvidt man er førstegangsfødende eller fleregangsfødende. Hvis man er førstegangsfødende og har en normal og ukompliceret fødsel, vil man de fleste steder blive tilbudt at blive på hospitalet (barselsgang eller patienthotel) i 1-2 døgn efter fødslen. Er man fleregangsfødende med en normal og ukompliceret fødsel, bliver man sendt hjem 4-6 timer efter fødslen. Dette er en god ide at have med i tankerne når man pakker tasken med tøj og fornødenheder til fødslen.

I modsætning til tidligere, forventes det nu det fleste steder, at man som barslende selv har tøj med til sig selv (inkl. til selve fødslen) og til den nyfødte baby. Er man i tvivl om hvilke krav der stilles for det gældende fødested er det en god ide at spørge fødestedet om dette – så man kan have det med i pakke-tankerne i god tid.

Pakkelisten til fødsel- og barselsopholdet

Her er listen over de forskellige ting du bør/skal have med til fødslen samt efterfølgende barselsdage.

Til mor (til selve fødslen)

Her er en liste over de ting du som udgangspounkt skal bruge i forbindelse med fødslen.

  • Vandrejournal
  • Sundhedskort/sygesikringsbevis
  • Frugt, chokolade, druesukker, kiks, juice mv.
  • Læbepomade
  • Hårelastikker (hvis man har langt hår)
  • Tøj til at føde i (det kan være en fordel med feks. en skjorte, der kan knappes op, når baby lander)
  • Evt. Musik og højtaler

Til mor (barselsdagene)

Her er en liste over de ting du skal skal bruge i forbindelse med barselsdagene efter fødslen.

  • Håndklæder (nogle hospitaler) evt nogle, du kan kassere efter du har badet, hvis der er kommet blod på dem.
  • Toiletsager (shampo, tandbørste, tandpasta, børste, hårelastikker mv.)
  • Din egen rulle med blødt toiletpapir (til hospitalet)
  • Evt. skylleflaske til at skylle med efter toiletbesøg (fremfor at tørre efter toiletbesøg)
  • Store underbukser el. engangs net-trusser, til at bruge de første par dage)
  • Menstruationsbind (også de store natbind) til efter fødslen.
  • Strømper og hjemmesko med gummisål (gulvet på hospitalet ikke altid er behageligt/hygiejnisk)
  • Løstsiddende og behageligt tøj evt. badekåbe. Bemærk at det på nogle patienthoteller ikke tilladt at gå i cafeteriet i “nattøj”.
  • Amme BH uden bøjler (køb en størrelse eller to større, end du normalt bruger, men vent med den store investering i de dyreste amme-bh’er til mælken er løbet til og du kender dit “nye” brystmål)
  • Ammeindlæg til at holde brysterne varme
  • Ammepude (det er vigtigt for etablering af en korrekt teknik ved brystet, at din baby ligger ordentligt under amningen, her er en god ammepude rar at have)
  • Varmepude
  • Læsestof/tablet/computer (afhængig af temperament)
  • Panodil og Ipren (husk du må ikke tage Ipren når du er gravid)
  • Mobiltelefon og mobiloplader
  • Termometer (til numsen)

*Vær også opmærksom på at du sansynligvis ikke kan benytte dit “gamle” tøj før 3 til 5 måneder efter fødslen. Så husk at medbringe noget løstsiddende og behageligt tøj du kan amme og komme omkring i.

Til far (til fødslen og barselsdagene)

  • Toiletsager (hvis du skal overnatte på hospitalet).
  • Mad (medbring evt en lille køletaske). Der er ikke mad til dig under og efter fødslen.
  • Mobil, oplader og høretelefoner
  • Kamera eller mobil med kamera

Til baby (til fødslen og barselsdagene)

  • Engangsbleer og vaskeklude
  • Stofbleer
  • En lift eller lignende, baby kan sove i
  • Babydyne + 2 sæt sengetøj til babydynen (lige efter fødslen kan der komme blod og fosterfedt på dynen, så det er rart at have muligheden for at skifte)
  • Babytæppe eller svøb
  • Babytøj i str. 50-56 (Bodystockings 5-6 stk. med lange ærmer).
  • 2-3 par bukser el. leggings
  • Evt. heldragter i bomuld (i stedet for bukser og langærmede bodystockings. Under heldragter er det mest optimalt med kortærmede bodystockings)
  • Sokker
  • Huer til den nyfødte (gerne flere)
  • Varm trøje/jakke/kørepose
  • Autostol til baby hvis man har bil.
  • Barnevogn

Påregn 1-2 sæt tøj pr. baby pr. dag (babyer kan godt gylpe meget)

Hvis man har overtående liste i hus, kommer man ikke til at mangle noget essentielt i den første uge, så enkelt kan det gøres. Derudover kan der være ting der er rare at have som eksempelvis en babyalarm, slyngevugge, vikle mv. Men det kan man altid finde ud af hen af vejen. Der er ingen grund til at købe for meget før man kender behovet.

Gravid og blodprøver – hvorfor tager dem og hvad betyder de

Når man bliver gravid får man taget blodprøver hos sin egen læge i starten af din graviditet hvor blandt andet blodtypen bliver undersøgt. Læs med er, hvor vi kommer lidt omkring hvilke blodprøver der tages under graviditeten og hvad de bruges til.

Hvorfor tager man blodprøver under graviditeten?

Der findes mange forskellige blodtyper, de mest kendte er AB0 og RH typerne. Når du er gravid vil du få taget blodprøver hos din egen læge i starten af din graviditet, her bliver din blodtype undersøgt. Ca. 15% af verdens befolkning har blodtypen RH neg. Selvom du har blodtypen RH-neg er det ikke sikkert dit foster har den samme. Fosterets blodtype bestemmes nemlig både af moderen og faderen, som alt andet i øvrigt.

RH negativt blod

RH negativt blod vil, hvis det bliver præsenteret for RH positivt blod danne antistoffer der vil gå til angreb på, og nedbryde de RH positive røde blodceller. Som med alt andet i immunforsvaret vil dette ske langsomt 1. gang, men hvis kroppen først kender ”fjenden” (det RH positive blod) så vil angrebet blive voldsomt og livstruende for det foster der bliver angrebet. Helt konkret angribes fosterets røde blodceller, så det kommer til at lide af blodmangel.

For at undgå dette, vil du få taget en ekstra blodprøve i ca. 25. graviditets uge. På den kan man se om du venter et RH positivt eller RH negativt foster. Hvis du venter et RH negativt barn, behøver du ikke foretage dig noget, da der ikke kan opstå nogen ”konflikt”. Venter du derimod et RH positivt barn (hvilket langt de fleste jo vil gøre), så anbefales det at du får en indsprøjtning med et immunoglobulin kaldet anti-D. Den indsprøjtning vil forhindre din krop i at lave en effektiv genkendelse af de RH positive blodceller, og på den måde sikre at dine blodceller ikke går til angreb på fosterets. Både i denne, men især i eventuelle fremtidige graviditeter. Du skal have indsprøjtningen omkring i uge 29 i graviditeten og igen inden 72 timer efter fødslen.

Blodprøven i uge 25 af graviditeten

I gamle dage var det ikke muligt at finde fosterets blodtype så tidligt. Da tog man en blodprøve fra navlesnoren efter fødslen, og gav anti-D på baggrund af denne. Med moderne udstyr kan man nu finde blodceller fra fosteret i moderens blod. Man oprenser simpelthen blod fra dig og finder man anderledes (RH positive) celler, så ved man du venter et RH positivt barn. Den smule vi altså nu ved der er i dit blod naturligt når du er gravid, er ikke nok til at aktivere din immunrespons. Der skal lidt mere til som fx en blødning i moderkagen hvor jeres blod kommer i direkte kontakt, eller ved fødslen. Metoden er meget sikker, det forekommer dog indimellem at en prøve viser falsk positiv, det vil sige at man på denne baggrund giver dig anti-D selvom det så senere viser sig at fosteret var RH neg ligesom dig. Det er dog sjældent, og det sker ikke den anden vej rundt, hvilket er det vigtigste

Moderkage og forskellig blodtype

Lidt om moderkagen og blodet. Det kan være svært at forstå hvordan man kan være gravid med at barn med en anden blodtype end en selv, når det nu er dig der så at sige producerer graviditeten. For at forstå det skal vi tilbage til undfangelsen. Befrugtningen opstår når et æg bestående af præcis halvdelen af en celle og en sædcelle bestående af præcis halvdelen af en celle danner 1 ny celle. Denne celle er sin helt egen, og har dermed arveanlæg ligeligt fra begge halve celler. Denne ene celle begynder nu at skabe et lille økosystem, der til at starte med kører helt selvstændigt. Når moderkagen dannes, og dit blod forsyner det lille embryo, senere foster, sker der det at alle næringsstoffer, ilt osv. går over en membran og over i barnets blod, og ligeså den anden vej med kuldioxid og affaldsstoffer. Forestil dig at blodet ligesom sies over til det lille økosystem der er barnets, og tilbage igen. Sien er så fin at store ting som celler ikke normalt ikke kommer over.

Hvis der har været en blødning et sted, og den RH negative moders immunsystem er aktiveret, vil hendes blod danne antistoffer, og disse er så små at de kan passere over membranen og angribe fosterets røde blodceller. Dette sker for ca 100 gravide om året i Danmark, og hos ca. 10 af dem vil det kræve at fosteret får en blodtransfusion imens det er i livmoderen. Årsagen til at det ikke sker for flere, er på grund af forebyggelse med immunoglobulin anti-D.