Hjemmefødsel – Alt hvad du skal vide om at føde hjemme

Hjemmefødsel kan være for alle der har lyst, og som har en ukompliceret fødsel i vente. Læs med her hvor vi kommer omrking hvordan en hjemmefødsel foregår samt hvilke forudsætninger der er til at føde i hjemmet.

Hvad er en hjemmefødsel?

En hjemmefødsel er en fødsel, der foregår i hjemmet (i modsætning til fødsler på fødeklinikker eller sygehuse. I følge “loven om svangerskabshygiejne og fødselshjælp”*, er det alle kvinders ret at få stillet en gratis jordemoder til rådighed, ved en fødsel i hjemmet. Der er ligeledes særlige teams af jordemødre der er specialiseret i at håndtere hjemmefødsler – fordelt ud over hele landet.

Hvordan foregår en hjemmefødsel?

Hvis du vælger at føde hjemme, kommer jordemoderen ud til jer når i vurderer at du er i aktiv fødsel, samme tidspunkt som du ellers ville tage af sted til hospitalet. Jordemoderen kan være fra en privat hjemmefødselsordning i din region, udsendt fra hospitalet eller en privat du selv betaler. Alle autoriserede jordemødre i Danmark må varetage hjemmefødsler.

Jordemoderen arbejder har de samme forpligtigelser i forhold til at varetage fødsel uanset om hun er på et sygehus eller i hjemmet. Hun vil rådgive dig og hjælpe dig så alt forløber så glat som muligt. Hun vil lytte til barnets hjertelyd med jævne mellemrum, og på den måde holde øje med at barnet ikke bliver stresset. Når du har født, vil hun hjælpe dig i gang med amningen, og sikre at blødningen er normal. Hun vil også sy dig i hjemmet hvis der er fremkommet bristninger, og har selvfølgelig lokalbedøvelse med til dette.

Barnet vil blive undersøgt, målt og vejet i hjemmet. Tidligst efter 2 timer vil hun gå igen. Inden hun går, har i fået information om hvad i skal holde øje med i de første dage efter fødslen, og hvor i kan henvende jer. Samt hvornår i får besøg af en fagperson igen. Jordemoderen er forpligtiget til at overflytte dig til hospitalet under eller efter fødslen hvis der opstår tegn på komplikationer, og her vil hun så arbejde sammen med en fødselslæge om din fødsel. Fuldstændig ligesom hvis du til at starte med var på hospitalet. Hvis din jordemoder er privat, vil hun på hospitalet også arbejde sammen med en hospitalsansat jordemoder.

Hvad hvis man skal overflyttes til hospitalet – hvorfor og hvordan foregår det?

Der kan være flere grunde til at vælge at overflytte til hospitalet selvom man har planlagt en hjemmefødsel, de fleste er ganske udramatiske og kan foregå i bil eller taxa. Nogle gange kan man blive overflyttet med en ambulance, det afhænger af årsagen og tidspunktet i fødslen.

Fødslen bliver overvåget af en jordemoder og overflytningsårsagerne vil være på baggrund af en opstået eller mulig fremtidig komplikation. Hvis fostervandet er grønt, hvis barnets puls er for hurtig eller dykker for meget under veerne, hvis det er ved at være så længe siden at fostervandet er gået at du anbefales antibiotika, hvis fødslen trækker ud og du er udtrættet, hvis du får feber undervejs, hvis du får en stor bristning, hvis du bløder for meget i forbindelse med moderkagens fødsel mv.

Jordemoderen følger altid med kvinden ind på hospitalet. Hvis overflytningen sker med ambulance, skal partneren nogle gange selv køre derind.

Kan du føde hjemme?

Du bestemmer selv hvor du vil føde. Du har selv ret til at vælge, ligesom du selv har ret til at vælge om du vil følge de anbefalinger der er hvis du føder på et sygehus. Sådan er loven. De fleste har dog et ønske om at gøre det der er bedst for sig selv og barnet, og det er ikke altid det du til at starte med drømmer om. Derfor er det også vigtigt at forstå at en hjemmefødsel kun giver mening indtil den måske ikke gør det længere.

Udover sikkerhed er der også selve præstationen. Når du vælger at føde hjemme, så vælger du også en fødsel uden medicinsk smertelindring. Du kan selvfølgelig blive overflyttet og få medicinsk smertelindring hvis du vil. Men udgangspunktet er at klare det uden. Jeg vil vove den påstand, at du sagtens kan klare det hvis du gerne vil, forbereder dig godt, og har en ukompliceret fødsel.

Er det sikkert at føde derhjemme?

Svaret er ja, hvis at du har en ukompliceret graviditet, og fødslen forløber ukompliceret. Du kan spørge din jordemoder om du kan være kandidat til at føde hjemme. Hvis du er førstegangsfødende, vil din medicinske historie samt vurdering af din graviditet ligge til grund for vurderingen. Har du født før vil dine tidligere fødslers forløb også være med i vurderingen. Undersøgelser viser at du nedsætter din risiko for indgreb ved en hjemmefødsel, også selvom du måske bliver overflyttet (hvor et eventuelt indgreb vil foregå). Det er vigtigt at huske på at en af grundende til at det er sikkert at vælge en hjemmefødsel er fordi der hele tiden er den mulighed at du kan blive overflyttet.

Når det så er sagt, så passer det godt til fødslens ”anatomi” at skabe en hyggelig ramme som du føler dig tryg i. Man er ofte mere tryg derhjemme, og kan drage fuld nytte af hvordan det fremmer det ve-fremmende hormon oxytocin. Der kan også være en fordel ved at være i sit eget bakterieforum, så at sige. Det jeg mener er at det nyfødte barn, og din krop ikke udsættes for de mange forskellige bakterier der er på et hospital, men i stedet kan drage nytte af at være i en kendt ”kultur”.

Fordomme om hjemmefødsler

Der er desværre stadig en del fordomme om hjemmefødsler, hvilket betyder at I kan risikere at skulle forsvare jer vældig meget hvis i vælger at føde hjemme. Det kan være svært at stikke ud, og gøre noget andet end det der er mainstream. For nogle er det decideret provokerende at høre om. det skyldes nok at det prikker til deres egen fortælling og selvforståelse. Prøv at se igennem de ting, med overskud, det handler sjældent om jer. Ligesom alle de velmenende og forfærdelige historier man ofte må lægge øre til som gravid, eller far der venter sig.

En af de mest almindelige fordomme er at det er farligt at føde hjemme o mange forstår ikke hvordan i tør træffe det valg. Det forholder sig dog slet ikke sådan, tværtimod kan man se at der er rigtig gode statistikker på området. Det er ganske enkelt mangel på viden om området der her kommer til udtryk. Desværre holder det sjældent folk tilbage.

En anden fordom er at det er naivt at føde hjemme hvis det er første barn. Du ved ikke hvordan det er og hvad du kan klare. Det er jo måske også rigtigt, men man er jo ikke mindre naiv når man føder sit første barn på et hospital. Til gengæld tager du ansvaret mere på dig, beslutter dig for at klare det, og sætter dig ofte mere ind i tingene når du vælger at føde hjemme. Og din indstilling vil uanset hvad gøre underværker.

Fordele ved hjemmefødsler

Den ro det giver at du er i dine egne omgivelser, er med til at skabe de bedte forudsætninger for at dine veer arbejder godt og konstruktivt. Oxytocinet flyder nemmere, du er mere komfortabel selvom det der hårdt at føde. Psykologisk giver det ro at du ved at der kommer en jordemoder ud til dig når det er tid, så du ikke hele tiden skal tænke over hvornår du skal afsted.

Det er ikke påvist at der en mindre risiko for infektion. Men det menes at være sandsynligt, fordi du ikke bliver præsenteret for fremmede bakterier hjemme hos dig selv.

Barnet har desuden glæde af at blive født ind i den bakteriekultur som det skal lære at kende, og som I lever i, da det vil være med til at skabe en anden og sandsynligvis sundere bakteriekultur i barnets tarmflora, end hvis det bliver født på sygehus. Nyfødte bliver præsenteret for bakterier via skeden og brysterne, disse er essentielle og vigtige for at der kommer en god bakterieflora i barnets tarme. Det skønnes at de bakterier man bliver udsat for som nyfødt, har betydning resten af livet. Ved at føde hjemme undgår man således antibiotika resistente stammer, og andre uhensigtsmæssige påvirkninger.

Amningen fungerer bare bedre, det er et faktum. Der ses sjældent de store ammeproblemer efter hjemmefødsler. Amning kræver ro, og det er der mere af når man føder derhjemme, mælken løber hurtigere til jo mindre man skal forholde sig til i den første tid.

Som far er det dig der er vært, du har noget at tage dig til, kan mere aktivt hjælpe til. Du vil i højere grad føle dig nyttig, og vil også være det. Du er ikke mere ansvarlig for hvordan fødslen forløber, men for det praktiske omkring fødslen, hvilket er rart for de fleste.

Hvornår er en hjemmefødsel en dårlig ide?

Hvis du fejler noget, enten før du blev gravid eller har udviklet noget under graviditeten. Eller hvis du tidligere har haft komplikationer under en fødsel der øger risikoen for gentagelse. Her lister jeg tilstande op som er kontraindiceret til hjemmefødsel, der findes naturligvis flere tilstande jeg ikke har med, spørg din jordemoder hvis du ikke finder svaret her.

Du bør ikke føde hjemme hvis du:

  • Er overvægtig BMI + 35
  • Har hypertension (forhøjet blodtryk)
  • Har svangerskabsforgiftning
  • Har leverbetinget graviditetskløe, med påvirkede blodprøver
  • Venter tvillinger
  • Hvis barnet ikke ligger med hovedet nedad
  • Har diabetes, også graviditets udløst
  • Føder for tidligt (før uge 37+0)
  • Går langt over tid (efter uge 42+0)
  • Har fået påvist GBS i urinen
  • Har et for lille barn i maven dvs. påvist ved, og fulgt med scanninger
  • Tager medicin der kan påvirke det ufødte barn
  • Skal sættes i gang med at føde
  • Tidligere har født ved kejsersnit
  • Tidligere har blødt over 500ml efter fødslen
  • Tidligere har fået en stor bristning (grad 3 eller 4), og blev syet på en operationsstue

Som jordenoder møder man fra tid til anden nogen der ønsker at føde hjemme fordi de ikke er trygge ved eller decideret bange for at føde på et sygehus. Det er en rigtig ærgerlig grund, da det som jordemoder bliver svært at stå for sikkerheden under hjemmefødslen hvis overflytning ikke er en mulighed, eller vil udløse en voldsom psykisk reaktion. Det er bedre at forberede sig på at se frygten i øjnene og for eksempel få en rundvisning på fødegangen, og arbejde med sin hospitalsangst. Du kan ikke vide om du får brug for den hjælp der findes der, og det er sværere at hjælpe dig hvis du render rundt med en ubearbejdet angst. Hvis du eller din partner har det sådan så prøv at arbejde med det, så det fylder mindst muligt når du skal føde. Det nytter jo heller ikke noget at I ikke kan hjælpe jeres barn hvis det bliver sygt og har brug for indlæggelse efter fødslen.

Man møder også en del der tænker at det ikke er noget for dem hvis de fødte med sugekop første gang, blev sat i gang første gang, eller fik en epidural blokade første gang. Men det kan du faktisk godt. Hvis du har mod på det selvfølgelig, det er det vigtigste. De ovennævnte indgreb determinerer ikke din næste fødsel, så det bør ikke holde dig tilbage.

Skal børnene med til hjemmefødslen?

Det er meget individuelt hvordan man har det med det, for nogen er det det mest selvfølgelige at have de store søskende med. Det kræver dog at der er mulighed for at de kan trække sig hvis de synes det bliver for voldsomt, og at der er nogen som de er trygge ved sammen med dem. Det er også værd at mærke efter hvad du selv har mest lyst til. Det kræver mere overskud af dig som fødende at have dine andre børn tilstede, og det er helt ok, ikke at orke det.

En fødsel kræver for det meste din fulde opmærksomhed, og kan jo også udvikle sig til en akut overflytning, hvilket kan virke voldsomt på barnet der jo godt kan se at mor og far er helt anderledes. Der er ikke nogen regler, men tænk det igennem og mærk efter. Tænk også over hvor meget du måske larmer, det er ikke altid så trygt for et barn hvis mor lukker sig inde i sig selv og brøler derudaf, selvom det kan virke super godt for dig. Hvis du skal overflyttes undervejs, er det ikke en god ide at tage børn med, det er bare ikke et sted for børn. I stedet kan de komme med ind og hente dig og den lille bagefter, og far kan opdatere børnepasseren undervejs.

Hvad med naboerne?

Det kan være at man ikke ønksr at føde hjemme fordi man bor i en lydt lejlighed. Det er måske nok et storbyfænomen, men ikke desto mindre betydningsfuldt for nogen. Hvis du bor i lejlighed, er det god stil at sætte et opslag op i opgangen, og måske i opgangen ved siden af om at du planlægger en hjemmefødsel og i hvilken periode. Så undgår du også sure folk der banker på døren eller overbekymrede naboer. Man kan evt. også hænge et plastikchartek op med ørepropper for at gøre det lidt humoristisk. Det kan også være en fin tilgang, så har I undskyldt på forhånd for eventuelle støjgener. Selvom du ikke bor i lejlighed, kan det være en god ide lige at nævne for de tætteste naboer at i planlægger en hjemmefødsel, og måske sætte en seddel uden på hoveddøren om at der er en fødsel i gang. Så undgår i forstyrrelser og hvis der er lys om natten og jordemoderbil i indkørslen, så bliver de ikke bekymrede.

Hvad skal der til for at føde hjemme?

Egentlig skal der ikke så meget til. Det er vigtigt at I føler jer trygge ved det, og du forbereder dig på at klare det uden medicinsk smertelindring.
Derudover er der nogle praktiske forberedelser. I skal have tænkt over hvor fødslen skal foregå så I kan indrette jer derudfra. Om I vil leje eller købe et fødekar, bestemmer i selv, det er den bedste mulighed for smertelindring derhjemme, men ikke nødvendig. Se listerne herunder. Pointen er, det kræver ikke mere end I kan ordne på en dag.

Hvad SKAL man bruge til hjemmefødslen:

  • Rene håndklæder, en god stak. Gerne gamle/slidte så det ikke gør noget at de bliver nussede.
  • Plastik/voksdug afdækning af den madras eller seng du vil føde i hvis du ikke føder i vand (det skal være muligt at føde på land, da det ikke altid giver mening selvom man forestiller sig at man vil føde i vand.
  • Rene lagner og sengetøj der godt må blive beskidte til ovenpå afdækningen.
  • Affaldsposer, både store sække og små.
  • Lille flytbart bord/bakke til at pakke fødesæt ud på
  • Lille affaldsspand man kan flytte rundt på
  • Bordplads med almindelig belysning til at føre journal ved.
  • Babytøj herunder et par ekstra huer der godt må blive beskidte
  • Babydyne
  • Bleer og vaskeklude til barnet, samt stofbleer.
  • Kraftig lampe til hvis du skal sys
  • Store hygiejnebind til efter fødslen, mange steder får du udleveret de helt store og kan nøjes med de store natbind, og senere almindelige menstruationsbind. Hør din jordemoder ad.
  • En pakket taske til eventuel overflytning

Hvad er en god idé at have med til hjemmefødslen:

  • Mere plastik afdækning til under fødekar, eller andre møbler du måske gerne vil være i under fødslen.
  • Vaskbare dyner/puder.
  • Lille balje/skål til at fange moderkagen i. Evt en mere til at kaste op i.
  • Stort hårdt spækbræt til at pakke ind og ligge under dig hvis du skal sys (det giver meget bedre oversigt, uden at du skal ligge på et bord.
  • Stof vaskeklude til fx kolde klude til panden/nakken undervejs.
  • Fødekar
  • Et ur med sekundviser, for at registrere det præcise fødselstidspunkt
  • Kamera (opladt)
  • Sikringer (bare for en sikkerhedsskyld)
  • Musik, lav en playliste, eller sæt en hyggelig radiokanal på. Det giver en afslappet stemning.
  • Hyggebelysning
  • Læbepomade
  • Chiliplaster, og eller ingefær til at lave ingefær klude til at lindre der hvor veerne sidder.
  • Klyx (lille lavement) til at ”tømme ud” inden fødslen, tages i starten af fødslen
  • Massageolie
  • Mad, drikke og snacks til alle der er tilstede, husk at du mister appetitten så små snacks med meget energi er godt til den fødende
  • Sugerør, gør det nogle gange nemmere at få drukket nok
  • Læbepomade og tyggegummi, til at friske op
  • Mad til de følgende dage i fryseren
  • Tøj til at amme i, vent med amme BH’en til mælken har reguleret sig et par uger efter fødslen, de ændrer sig rigtig meget i den tid.
  • Panodil og Ipren til efterveer eller ondt for neden efter fødslen

*Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp er pr. 1. Januar 2007 erstattet af en den nye sundhedslov, der skelner mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme.

Læs mere om hjemmefødsler: Danske og internationale studier hjemmefødsler

Fødselsforberedelsen – Hvordan forbereder man krop og sind til fødslen

Vil man gerne have en nemmere fødsel, ikke gå for langt over terminen, have mindre risiko for fødselskomplikationer og få et lidt sundere barn – så læs med her om hvordan man kropsligt og mentalt forbereder sig til fødslen

Fra man bliver gravid til baby er født, er det en rigtig god ide at indtænke fødselsforberedelse som en del af sin daglige rutiner og de valg man træffer aktivitets- og ernæringsmæssigt. Som gravid er det en rigtig god ide at forberede sig fysisk og mentalt til fødslen – og er man velforberedt på fødslen, kan man bedre fokusere på at klare fødslen og føle sig mere tryg og rolig undervejs.

Hvad menes der med at være gravid og fysisk aktiv?

Sundhedsstyrelsen definerer fysisk aktivitet som at man er aktiv, det vil sige, øger energiomsætningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at være aktive mindst 30 min. om dagen. Det behøver ikke at være 30 min. i træk, men et enkelt interval bør ikke være under 10 min. Derfor giver det god mening at tænke over hvordan ens hverdag er indrettet. Måske cykler man allerede til og fra arbejde, og er dækket ind på den måde. Hvis ikke, bør man tænke over hvordan man uden for meget besvær kan flette fysisk aktivitet ind i sin hverdag. Hvis man kan li at gå ture, kan man evt. sætte tempoet lidt op og dermed få pulsen lidt op.

Som gravid bør man ikke dyrke aktiviteter der indebærer risiko for stød eller slag

Som gravid bør man passe på med at dyrke idræt el. fysiske aktiviteter hvor der er en risikofor at falde eller få stød i mave eller ryg, fx kontaktsport, ridning, holdsport mv. Som gravid bør man ej heller presse sig selv for hårdt – hverken fysisk eller psykisk. Er man gravid bør man udøvre fysisk aktiviet med måde.

Hvis man løber i forvejen kan man godt fortsætte, men husk at lytte til kroppen. Hvis der opstår smerter i led eller i mave mv. skal man tage det med ro og udvuse forsigtighed. Hvis an ikke løber i forvejen bør man ikke starte under graviditeten. Kroppen skal trænes op over tid til løb, og det harmonerer dårligt med de forandringer der sker i den gravide krop.

Hvad må man lave af fysisk aktivtet som gravid?

Udover overståenbde budskaber, kan man lave de fleste ting man hart lyst til. Det skal dog anbefales at man et tidspunkt under graviditeten melder sig til noget fødselsforberedelse, der udover at give motion også kan afhjælpe almindelige graviditetsgener samt forberede kroppen på at arbejde med veerne, og være tryg under fødslen.
Der vil være stor forskel på hvad man har brug for, og hvor meget tid man har, alt efter om det er ens første barn eller ej.
Man bør huske at det er meget bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget.

Udover fysisk forberedelse er der også en psykisk og praktisk del der skal med. Mange steder tilbydes hele pakken. Det er især godt hvis det er det første barn i man venter. På sådanne kurser vil man lære indgående om fødslens faser og få gode råd. Måske vil man også lære fif og teknikker som Rebozo, akupressur punkter som parteneren kan bidrage aktivt med under fødslen.

Komplet pakkeliste til fødslen på hospitalet

Op til fødslen er det en god ide at have en taske pakket og klar til når man skal ud af døren med kort varsel i forbindelse med at fødslen går igang. Her er vores forslag til hvad man skal have med i tasken til fødslen på hospitalet samt praktiske tips til hvad man derudover kan tage med.

Her er vores forslag til den komplet pakkeliste til fødslen på hospitalet. Listen indholder alle de ting der er nødvendige at have med til fødslen, samt praktiske tips til hvad der derudover er en god ide at medbringe til fødslen på hospitalet – samt dagene efter på hospitalet – hvis man skal blive på barselshotellet.

Det skal bemærkes at der kan være forskellige regler og krav til hvad man selv skal have med til fødslen på hospitalet – og dette kan variere fra fra hospital til hospital. På nogle hospitaler skal man eks. selv medbringe babydyne, hvor dette andre steder stille gratis til rådighed osv. Er du i tvivl om hvilke regler og krav der er for dit fødsted . er det en god ide at undersøge dette, ved. eks. at kontakte fødestedet.

Hvornår bør man pakke tasken til fødslen?

Det er en god ide at have tasken pakket færdig inden du får veer eller vandafgang. Det er ikke til at forudsige om der er en blid opstart med veer, der tiltager stille og roligt eller om man pludselig skal skynde sig afsted. Derfor er det en god ide at have tasken pakket inden veerne går igang eller vandet går.

Hvor meget (til hvor lang tid) skal man have med?

Hvor lang tid man bliver på hospitalet efter fødslen afhænger af fødslens forløb samt om hvorvidt man er førstegangsfødende eller fleregangsfødende. Hvis man er førstegangsfødende og har en normal og ukompliceret fødsel, vil man de fleste steder blive tilbudt at blive på hospitalet (barselsgang eller patienthotel) i 1-2 døgn efter fødslen. Er man fleregangsfødende med en normal og ukompliceret fødsel, bliver man sendt hjem 4-6 timer efter fødslen. Dette er en god ide at have med i tankerne når man pakker tasken med tøj og fornødenheder til fødslen.

I modsætning til tidligere, forventes det nu det fleste steder, at man som barslende selv har tøj med til sig selv (inkl. til selve fødslen) og til den nyfødte baby. Er man i tvivl om hvilke krav der stilles for det gældende fødested er det en god ide at spørge fødestedet om dette – så man kan have det med i pakke-tankerne i god tid.

Pakkelisten til fødsel- og barselsopholdet

Her er listen over de forskellige ting du bør/skal have med til fødslen samt efterfølgende barselsdage.

Til mor (til selve fødslen)

Her er en liste over de ting du som udgangspounkt skal bruge i forbindelse med fødslen.

  • Vandrejournal
  • Sundhedskort/sygesikringsbevis
  • Frugt, chokolade, druesukker, kiks, juice mv.
  • Læbepomade
  • Hårelastikker (hvis man har langt hår)
  • Tøj til at føde i (det kan være en fordel med feks. en skjorte, der kan knappes op, når baby lander)
  • Evt. Musik og højtaler

Til mor (barselsdagene)

Her er en liste over de ting du skal skal bruge i forbindelse med barselsdagene efter fødslen.

  • Håndklæder (nogle hospitaler) evt nogle, du kan kassere efter du har badet, hvis der er kommet blod på dem.
  • Toiletsager (shampo, tandbørste, tandpasta, børste, hårelastikker mv.)
  • Din egen rulle med blødt toiletpapir (til hospitalet)
  • Evt. skylleflaske til at skylle med efter toiletbesøg (fremfor at tørre efter toiletbesøg)
  • Store underbukser el. engangs net-trusser, til at bruge de første par dage)
  • Menstruationsbind (også de store natbind) til efter fødslen.
  • Strømper og hjemmesko med gummisål (gulvet på hospitalet ikke altid er behageligt/hygiejnisk)
  • Løstsiddende og behageligt tøj evt. badekåbe. Bemærk at det på nogle patienthoteller ikke tilladt at gå i cafeteriet i “nattøj”.
  • Amme BH uden bøjler (køb en størrelse eller to større, end du normalt bruger, men vent med den store investering i de dyreste amme-bh’er til mælken er løbet til og du kender dit “nye” brystmål)
  • Ammeindlæg til at holde brysterne varme
  • Ammepude (det er vigtigt for etablering af en korrekt teknik ved brystet, at din baby ligger ordentligt under amningen, her er en god ammepude rar at have)
  • Varmepude
  • Læsestof/tablet/computer (afhængig af temperament)
  • Panodil og Ipren (husk du må ikke tage Ipren når du er gravid)
  • Mobiltelefon og mobiloplader
  • Termometer (til numsen)

*Vær også opmærksom på at du sansynligvis ikke kan benytte dit “gamle” tøj før 3 til 5 måneder efter fødslen. Så husk at medbringe noget løstsiddende og behageligt tøj du kan amme og komme omkring i.

Til far (til fødslen og barselsdagene)

  • Toiletsager (hvis du skal overnatte på hospitalet).
  • Mad (medbring evt en lille køletaske). Der er ikke mad til dig under og efter fødslen.
  • Mobil, oplader og høretelefoner
  • Kamera eller mobil med kamera

Til baby (til fødslen og barselsdagene)

  • Engangsbleer og vaskeklude
  • Stofbleer
  • En lift eller lignende, baby kan sove i
  • Babydyne + 2 sæt sengetøj til babydynen (lige efter fødslen kan der komme blod og fosterfedt på dynen, så det er rart at have muligheden for at skifte)
  • Babytæppe eller svøb
  • Babytøj i str. 50-56 (Bodystockings 5-6 stk. med lange ærmer).
  • 2-3 par bukser el. leggings
  • Evt. heldragter i bomuld (i stedet for bukser og langærmede bodystockings. Under heldragter er det mest optimalt med kortærmede bodystockings)
  • Sokker
  • Huer til den nyfødte (gerne flere)
  • Varm trøje/jakke/kørepose
  • Autostol til baby hvis man har bil.
  • Barnevogn

Påregn 1-2 sæt tøj pr. baby pr. dag (babyer kan godt gylpe meget)

Hvis man har overtående liste i hus, kommer man ikke til at mangle noget essentielt i den første uge, så enkelt kan det gøres. Derudover kan der være ting der er rare at have som eksempelvis en babyalarm, slyngevugge, vikle mv. Men det kan man altid finde ud af hen af vejen. Der er ingen grund til at købe for meget før man kender behovet.

Hvor lang tid tager en fødsel?

Hvor lang tid tager en fødsel? – Ja, det er et godt spørgmål. Det appellerer til vores moderne hjerne at forberede sig på hvor lang tid fødslen vil komme til at tage, men det er stort set umuligt at sige noget om – og det er der flere grunde til. Læs med her, hvor vi kommer omkring fødslens forskellige faser og hvor kang tid de tager.

Hvor lang tid tager fødslen

Det appellerer til den moderne hjerne at forberede sig på hvor lang tid fødslen tager – men det er umuligt at sige noget om. Det er der flere grunde til. En af grundende er at det er forskelligt hvornår man regner fødslen for at være i gang. Man kan høre den ”på papiret” samme fødsel beskrevet som det tog 1 time, og det tog 1 døgn. Fordi det ene par tæller fra pressefasen begyndte, og det andet par tæller fra 1. ve.

Fødsler for førstegangsfødende kan tage længere tid

Det betyder også noget om det er dit første barn eller ikke, for det tager generelt længere tid 1. gang. Din fysiske tilstand/form, og din psykiske tilstand spiller også en rolle. Hvis du er i god form og er tryg så vil du automatisk samarbejde mere optimalt med din fødsel. Hvis du er syg eller bliver meget hurtigt udmattet, eller er utryg kan det hæmme veerne, så de ikke virker så effektivt.

Hvad med Smertelindring

Smertelindring kan også influere på hvor lang tid det tager. Både badekar og epidural-blokaden, kan virke ve-hæmmende. Det er dog langtfra altid sådan. Så det skal ikke afholde dig fra at bruge disse muligheder hvis det giver mening. Det kan nemlig også gøre at du slapper bedre af og dermed faktisk føder hurtigere. Barnets hoveds indstilling i dit bækken har stor betydning for hvor hurtigt fødslen går. Din alder og dit BMI kan også have betydning for hvor hurtigt du føder.

Er der en grænse for hvor lang tid det må tage at føde?

Svaret er ja og nej. Den latente fase betragter man ikke som værende ”i fødsel”, og veerne er her så milde at de ikke påvirker barnet i maven, derfor har det etablerede sundhedsvæsen ikke nogen grænse for den. Alligevel yder fødestederne rundt om dagligt en masse latensfase hjælp i form af gode råd og smertestillende. Og det ses da også en sjælden gang imellem at fødestedet på baggrund af en lang udmattende latensfase sætter fødslen i gang.

Den aktive fase i fødslen

Når man når til den aktive fase i fødslen, har man fastsat en bagkant på hvor lang tid det må tage. Således bør man minimum åbne sig 1/2cm i timen som førstegangsfødende, og 1cm i timen som fleregangsfødende. Dog med forbehold for at der kan opstå ve-svækkelse i perioder hvor dette ikke kan forventes. Nedtrængningen af hovedet fra man har åbnet sig de 10 cm til man kan begynde at presse må da max tage 2 timer for førstegangsfødende (uden epidural, ellers 3 timer) og 1 time hos fleregangsfødende. Så skal der presses, og igen er det første barn kan det godt tage et par timer, er det ikke første barn bør det ikke tage meget mere end ½ time.

Disse tidsgrænser er bare vejledende taget fra de sygehuse i RegionH jeg har arbejdet på. Det kan være anderledes på dit fødested, og de kan strækkes og bøjes hvis der er fornuftige argumenter bag. Men nu har du en ide om hvad der vil blive anset for at være langsom fremgang. Men husk det går ofte hurtigere end ovennævnte.

Hvorfor holder jordemoderen overhovedet øje med hvor lang tid fødslen tager?

Kan du tænke, er det ikke lige meget? Måske er det det, men hvis du har en meget langtrukken fødsel, så øger du ikke kun din risiko for at få en rigtig dårlig fødselsoplevelse, men du øger også din risiko for at bløde meget efter fødslen. Hvis vandet har været gået længe, øger du også din risiko for infektion, både for dig og barnet. Derfor er målet at fange dem der trækker ud og hjælpe dem igennem medicinsk, eller på anden vis.

Hvorfor føder nogen hurtigt og andre langsomt?

Vores væv er forskelligt, og placeringen af barnets hoved i dit bækken kan hjælpe til, eller drille rigtig meget. Og husk at førstegangsfødende og fleregangsfødende ikke er det samme. Størrelsen på barnet kan også have betydning. Fx føder du et barn på 2kg i uge 34 vil det ikke udfordre dit bækken som et 4kg barn vil i uge 40. Et normalt størrelse barn, varierer dog ikke hovedstørrelsen så meget omkring terminen, så fortvivl ej hvis din baby vokser lidt over gennemsnittet. det er et sundhedstegn, og der skal meget til før også hovedomfanget bliver større. Der kan også være tendens i familier til at føde hurtigt/langsomt, føde for tidligt eller gå over tid. Men du kan ikke vide om det også kommer til at gælde for dig.

10 tips til at få en lettere fødsel

  1. Forbered dig fysis og hold kroppen i gang. Man sammenligner den fysiske anstrengelse ved en fødsel med en maraton, så selvfølgelig hjælper det at du er i form til fødslen.
  2. Få hvilet – Sørg for at få hvilet op til. Det er måske nemmere sagt end gjort. Men prøv at snige en lur ind hver dag, der er nemlig mange der begynder at få veer om aftenen og natten, så bliver det altså hårdt hvis dagen har stået på Ikea ture eller familiefødselsdag hele dagen.
  3. Forbered dig – Sæt dig selv og dine fødselshjælpere ind i tingene. Lav en forventningsafstemning, det giver ro til ve arbejdet.
  4. Hav ro på i starten – Lad være med at gå for tidligt i gang. Hvis du er i tvivl om du har veer, så ignorer dem. Når du ikke længere er i tvivl så prøv at aflede dig selv, fokuser på noget andet indtil det på ingen måde længere er muligt. På den måde kommer du et stykke vej uden at føle at du har knoklet for det.
  5. Giv dig selv plads til at lære veerne at kende – Når du ikke længere kan ignorere veerne så gå i et langt brusebad for at slappe af i kroppen så du ikke spænder op. Varm evt en varmepude til bagefter brusebadet. Arbejd MED dine veer, de hjælper dig igennem og ud på den anden side.
  6. Hold et åbent sind – Vær åben overfor den rejse du har begivet dig ud på. Det kan forløbe anderledes end du havde forestillet dig, det behøver ikke at være dårligt.
  7. Brug vejrtrækning – Træk vejret. Brug en indlært vejrtrækningsteknik. Det betyder ikke noget om det er en kort overfladisk eller en dyb rolig. Det vigtigste er at du flytter fokus fra det der gør ondt til det du gør ved det der gør ondt, og ikke spænder op under veerne. Dette er dit allervigtigste redskab, og ved at træne det op kan du opnå en rigtig stor effekt. Det hjælper at beslutte sig for hvordan man vil tænke om veerne. Du kan fx tænke, en ve er en interessant følelse der kræver al min koncentration. På den måde manipulerer du dig selv til at opfatte smertesignalet på en mere konstruktiv måde. Og ja, det kan man faktisk godt, det er videnskabeligt bevist.
  8. Lad være med at tænke fremad – Vær i nuet, hvis du har det ok lige nu, skal du ikke bekymre dig om fremtiden, ingen ved hvor lang tid det tager, og du arbejder dig skridt for skridt frem mod målet. For hver ve du klarer, er der en mindre tilbage.
  9. Brug din krop – Vær mobil, du behøver ikke at stå og danse samba igennem hele din fødsel. Men skift stilling ind imellem, og bevæg dig. Det er fint nok at finde gode hvilestillinger, du behøver ikke bevæge dig konstant, fx er det godt at ligge på siden med en pude imellem knæene.
  10. Hav tillid – Stol på processen, og samarbejd med dine hjælpere og din jordemoder

Hvor ondt gør det egentlig at føde?

Det vil variere lige fra den helt smertefri fødsel (jo det findes, men er ret sjældent), til noget der minder om langtrukken tortur. Fødsler er ikke en ting, de er meget forskellige fra kvinde til kvinde og fra gang til gang. Det er så nuanceret at føde og der er så meget der spiller ind, at to fødsler ikke kan være ens. Derfor giver det heller ikke mening at sammenligne sig med andre når man taler om fødsler. Hvilket der desværre er en tendens til. Man bestemmer ikke selv hvor ondt det gør, og man må forberede sig så godt man kan. Det er ALTID en fordel, og så hold et åbent sind, også overfor dig selv. Det er IKKE et nederlag hvis du får medicinsk smertelindring eller et kejsersnit. Alle fødende bliver maximalt udfordret, og alle rammer muren. For nogen er det hurtigt forbipasserende, mens det for andre er et langt sejt træk.

Skal man have smertelindring til fødslen?

Det er en underlig ting at tage stilling til på forhånd fordi man aldrig ved hvilken slags fødsel man bliver budt. Uanset hvad er det heller ikke noget man bestiller forud for, så du behøver ikke at vide det. Mit bedste råd er: Indstil dig på at klare dine veer en ad gangen, med vejrtrækning og positiv indstilling. Hvis det giver mening så tag imod de tilbud der er om smertelindring. Og vær forberedt på at selv hvis du får en epidural blokade så kan man i mange tilfælde godt mærke veerne svagt alligevel, og du vil mærke når barnets hoves trænger ned og pressefasen. Der dækker epiduralen ofte ikke, hvilket er godt fordi du så bedre kan hjælpe dig selv med at føde.

Hvad kan jeg få af smertelindring til fødslen?

Smertelindring ved fødsel opdelees i to typer smertelindirng, “ikke medicinsk” og “medicinsk”.

Ikke medicinsk smertelindring

  • Varmepude
  • Vand
  • Akupunktur
  • Vejrtrækning
  • Massage
  • Chiliplaster
  • Ingefærklude
  • Bbevægelse
  • Steriltvandspapler
  • TENS

Medicinsk smertelindring på fødegangen

  • Lattergas
  • Epiduralblokade
  • Pudentusblokade
  • Lokalbedøvelse af mellemkødet
  • Morfin (men kun i den latente fase)
  • Panodil, kodein, og halcion (men kun i den latente fase)

I den latente fase tilbyder mange fødesteder at du kan få smertestillende med hjem for at få hvilet optimalt indtil fødslen for alvor går i gang. Før at du kan få det, skal du ind til et tjek, så man kan sikre at barnet har det godt, og selvfølgelig sikre at du ikke er kommet længere i fødsel. I nogle tilfælde kan du få morfin, men det er ofte sidste valget, også fordi det betyder at du skal forblive på hospitalet. Se mere om de enkelte metoder på sundhed.dk

Hvornår skal man ringe til fødegangen?

Hvis vandet går, skal du ringe så du kan aftale hvornår du kan komme ind til tjek, og for lige at gennemgå med en jordemoder om alt er som det skal være. Hvis du har veer, ca. 3 på 10, der varer minimum 1 minut og bider godt til. Hvis du er fleregangsfødende kan du godt ringe ind selvom der er længere interval, her må du gå mere efter styrken.
Du behøver ikke ringe og sige at du er så småt i gang derhjemme, for det kan jo gå i sig selv, eller tage rigtig lang tid, så der planlægges ikke efter det før du er til noget.
Hvis du skal føde hjemme, tidligere har født hurtigt, skal føde en sædepræsentation eller andet kan det være du har lavet en aftale om at melde dig tidligt, i så fald gør du som aftalt.

Hvordan forbereder jeg mig fysisk til fødslen?

Hvis du i forvejen er aktiv og det fungerer godt for dig så kan du sagtens fortsætte din træning. Da graviditeten nok gør dig mere træt og hurtigere forpustet kan det være en god ide at sætte tempoet og intensiteten lidt ned.

Du skal ikke dyrke sport hvor der er risiko for stød/slag i maven/ryggen eller fald. Dvs. kampsport, boldspil mm. og du bør heller ikke træne de lige mavemuskler, da de skal strække sig og give plads til den voksende livmoder. Det kan også være en god ide at tage hensyn til dit bækken, så du ikke provokerer bækkensmerter. Man er lidt løsere i sine led når man er gravid, så man kommer nemmere til at overstrække. Og især bækken leddene der skal bære den ekstra tyngde, kan komme under pres.

Hvis du ikke motionerer i forvejen, skal du starte stille ud og så opbygge det trinvis. Selvom man sammenligner fødslen med ekstremsport, så skal du ikke i form på den måde. Og husk at lidt altid er bedre end ingenting.

Tegn på at du er ved det føde for tidligt (og hvad gør du)

Ca. 7% føder for tidligt og ingen ved hvorfor nogen føder for tidlig eller nøjagtigt hvad der starter en fødsel. Læs med her og bliv lidt klogere på hvordan man opdager at man er ved at føde for tidligt og hvad man skal gøre hvis fødslen er gået igang før tid.

Ca. 7% føder for tidligt og hvis du er bekymret for om det er ved at ske skal du altid kontakte dit fødested og beskrive hvad du oplever. Man kan føde på alle tidspunkter af en graviditet, og du er først ”til tiden” når du er i uge 37+0. Ingen ved hvorfor nogen føder for tidligt, for man ved jo heller ikke nøjagtigt hvad der starter en fødsel. En blærebetændelse kan faktisk også starte en fødsel, derfor skal du selvfølgelig opleve en bedring hvis du er sat i behandling og er gravid.

Hvad er symptomer på for tidlig fødsel

De klassiske symptomer på for tidlig fødsel er:

  • Smertefulde (plukke)veer
  • Blødning fra skeden
  • Tyngdefornemmelse, murren i underlivet.

Du er i øget risiko for at føde for tidligt hvis du:

  • Har mere end et barn i maven
  • Har fået foretaget keglesnit
  • Har svangerskabsforgiftning
  • For tidlig løsning af moderkagen
  • Foranliggende moderkage
  • Tidligere har født for tidligt
  • Har blærebetændelse