Fødselsforberedelsen – Hvordan forbereder man krop og sind til fødslen

Vil man gerne have en nemmere fødsel, ikke gå for langt over terminen, have mindre risiko for fødselskomplikationer og få et lidt sundere barn – så læs med her om hvordan man kropsligt og mentalt forbereder sig til fødslen

Fødselsforberedelsen - Hvordan forbereder man krop og sind til fødslen
Fødselsforberedelsen – Hvordan forbereder man krop og sind til fødslen
4.9 (97.14%) 14 anm.

Fra man bliver gravid til baby er født, er det en rigtig god ide at indtænke fødselsforberedelse som en del af sin daglige rutiner og de valg man træffer aktivitets- og ernæringsmæssigt. Som gravid er det en rigtig god ide at forberede sig fysisk og mentalt til fødslen – og er man velforberedt på fødslen, kan man bedre fokusere på at klare fødslen og føle sig mere tryg og rolig undervejs.

Hvad menes der med at være gravid og fysisk aktiv?

Sundhedsstyrelsen definerer fysisk aktivitet som at man er aktiv, det vil sige, øger energiomsætningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at være aktive mindst 30 min. om dagen. Det behøver ikke at være 30 min. i træk, men et enkelt interval bør ikke være under 10 min. Derfor giver det god mening at tænke over hvordan ens hverdag er indrettet. Måske cykler man allerede til og fra arbejde, og er dækket ind på den måde. Hvis ikke, bør man tænke over hvordan man uden for meget besvær kan flette fysisk aktivitet ind i sin hverdag. Hvis man kan li at gå ture, kan man evt. sætte tempoet lidt op og dermed få pulsen lidt op.

Som gravid bør man ikke dyrke aktiviteter der indebærer risiko for stød eller slag

Som gravid bør man passe på med at dyrke idræt el. fysiske aktiviteter hvor der er en risikofor at falde eller få stød i mave eller ryg, fx kontaktsport, ridning, holdsport mv. Som gravid bør man ej heller presse sig selv for hårdt – hverken fysisk eller psykisk. Er man gravid bør man udøvre fysisk aktiviet med måde.

Hvis man løber i forvejen kan man godt fortsætte, men husk at lytte til kroppen. Hvis der opstår smerter i led eller i mave mv. skal man tage det med ro og udvuse forsigtighed. Hvis an ikke løber i forvejen bør man ikke starte under graviditeten. Kroppen skal trænes op over tid til løb, og det harmonerer dårligt med de forandringer der sker i den gravide krop.

Hvad må man lave af fysisk aktivtet som gravid?

Udover overståenbde budskaber, kan man lave de fleste ting man hart lyst til. Det skal dog anbefales at man et tidspunkt under graviditeten melder sig til noget fødselsforberedelse, der udover at give motion også kan afhjælpe almindelige graviditetsgener samt forberede kroppen på at arbejde med veerne, og være tryg under fødslen.
Der vil være stor forskel på hvad man har brug for, og hvor meget tid man har, alt efter om det er ens første barn eller ej.
Man bør huske at det er meget bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget.

Udover fysisk forberedelse er der også en psykisk og praktisk del der skal med. Mange steder tilbydes hele pakken. Det er især godt hvis det er det første barn i man venter. På sådanne kurser vil man lære indgående om fødslens faser og få gode råd. Måske vil man også lære fif og teknikker som Rebozo, akupressur punkter som parteneren kan bidrage aktivt med under fødslen.

Skriv gerne hvis du har kommentarer eller spørgsmål til artiklen.