Komplet pakkeliste til fødslen på hospitalet

Op til fødslen er det en god ide at have en taske pakket og klar til når man skal ud af døren med kort varsel i forbindelse med at fødslen går igang. Her er vores forslag til hvad man skal have med i tasken til fødslen på hospitalet samt praktiske tips til hvad man derudover kan tage med.

Komplet pakkeliste til fødslen på hospitalet
Komplet pakkeliste til fødslen på hospitalet
5 (100%) 9 anm.

Her er vores forslag til den komplet pakkeliste til fødslen på hospitalet. Listen indholder alle de ting der er nødvendige at have med til fødslen, samt praktiske tips til hvad der derudover er en god ide at medbringe til fødslen på hospitalet – samt dagene efter på hospitalet – hvis man skal blive på barselshotellet.

Det skal bemærkes at der kan være forskellige regler og krav til hvad man selv skal have med til fødslen på hospitalet – og dette kan variere fra fra hospital til hospital. På nogle hospitaler skal man eks. selv medbringe babydyne, hvor dette andre steder stille gratis til rådighed osv. Er du i tvivl om hvilke regler og krav der er for dit fødsted . er det en god ide at undersøge dette, ved. eks. at kontakte fødestedet.

Hvornår bør man pakke tasken til fødslen?

Det er en god ide at have tasken pakket færdig inden du får veer eller vandafgang. Det er ikke til at forudsige om der er en blid opstart med veer, der tiltager stille og roligt eller om man pludselig skal skynde sig afsted. Derfor er det en god ide at have tasken pakket inden veerne går igang eller vandet går.

Hvor meget (til hvor lang tid) skal man have med?

Hvor lang tid man bliver på hospitalet efter fødslen afhænger af fødslens forløb samt om hvorvidt man er førstegangsfødende eller fleregangsfødende. Hvis man er førstegangsfødende og har en normal og ukompliceret fødsel, vil man de fleste steder blive tilbudt at blive på hospitalet (barselsgang eller patienthotel) i 1-2 døgn efter fødslen. Er man fleregangsfødende med en normal og ukompliceret fødsel, bliver man sendt hjem 4-6 timer efter fødslen. Dette er en god ide at have med i tankerne når man pakker tasken med tøj og fornødenheder til fødslen.

I modsætning til tidligere, forventes det nu det fleste steder, at man som barslende selv har tøj med til sig selv (inkl. til selve fødslen) og til den nyfødte baby. Er man i tvivl om hvilke krav der stilles for det gældende fødested er det en god ide at spørge fødestedet om dette – så man kan have det med i pakke-tankerne i god tid.

Pakkelisten til fødsel- og barselsopholdet

Her er listen over de forskellige ting du bør/skal have med til fødslen samt efterfølgende barselsdage.

Til mor (til selve fødslen)

Her er en liste over de ting du som udgangspounkt skal bruge i forbindelse med fødslen.

  • Vandrejournal
  • Sundhedskort/sygesikringsbevis
  • Frugt, chokolade, druesukker, kiks, juice mv.
  • Læbepomade
  • Hårelastikker (hvis man har langt hår)
  • Tøj til at føde i (det kan være en fordel med feks. en skjorte, der kan knappes op, når baby lander)
  • Evt. Musik og højtaler

Til mor (barselsdagene)

Her er en liste over de ting du skal skal bruge i forbindelse med barselsdagene efter fødslen.

  • Håndklæder (nogle hospitaler) evt nogle, du kan kassere efter du har badet, hvis der er kommet blod på dem.
  • Toiletsager (shampo, tandbørste, tandpasta, børste, hårelastikker mv.)
  • Din egen rulle med blødt toiletpapir (til hospitalet)
  • Evt. skylleflaske til at skylle med efter toiletbesøg (fremfor at tørre efter toiletbesøg)
  • Store underbukser el. engangs net-trusser, til at bruge de første par dage)
  • Menstruationsbind (også de store natbind) til efter fødslen.
  • Strømper og hjemmesko med gummisål (gulvet på hospitalet ikke altid er behageligt/hygiejnisk)
  • Løstsiddende og behageligt tøj evt. badekåbe. Bemærk at det på nogle patienthoteller ikke tilladt at gå i cafeteriet i “nattøj”.
  • Amme BH uden bøjler (køb en størrelse eller to større, end du normalt bruger, men vent med den store investering i de dyreste amme-bh’er til mælken er løbet til og du kender dit “nye” brystmål)
  • Ammeindlæg til at holde brysterne varme
  • Ammepude (det er vigtigt for etablering af en korrekt teknik ved brystet, at din baby ligger ordentligt under amningen, her er en god ammepude rar at have)
  • Varmepude
  • Læsestof/tablet/computer (afhængig af temperament)
  • Panodil og Ipren (husk du må ikke tage Ipren når du er gravid)
  • Mobiltelefon og mobiloplader
  • Termometer (til numsen)

*Vær også opmærksom på at du sansynligvis ikke kan benytte dit “gamle” tøj før 3 til 5 måneder efter fødslen. Så husk at medbringe noget løstsiddende og behageligt tøj du kan amme og komme omkring i.

Til far (til fødslen og barselsdagene)

  • Toiletsager (hvis du skal overnatte på hospitalet).
  • Mad (medbring evt en lille køletaske). Der er ikke mad til dig under og efter fødslen.
  • Mobil, oplader og høretelefoner
  • Kamera eller mobil med kamera

Til baby (til fødslen og barselsdagene)

  • Engangsbleer og vaskeklude
  • Stofbleer
  • En lift eller lignende, baby kan sove i
  • Babydyne + 2 sæt sengetøj til babydynen (lige efter fødslen kan der komme blod og fosterfedt på dynen, så det er rart at have muligheden for at skifte)
  • Babytæppe eller svøb
  • Babytøj i str. 50-56 (Bodystockings 5-6 stk. med lange ærmer).
  • 2-3 par bukser el. leggings
  • Evt. heldragter i bomuld (i stedet for bukser og langærmede bodystockings. Under heldragter er det mest optimalt med kortærmede bodystockings)
  • Sokker
  • Huer til den nyfødte (gerne flere)
  • Varm trøje/jakke/kørepose
  • Autostol til baby hvis man har bil.
  • Barnevogn

Påregn 1-2 sæt tøj pr. baby pr. dag (babyer kan godt gylpe meget)

Hvis man har overtående liste i hus, kommer man ikke til at mangle noget essentielt i den første uge, så enkelt kan det gøres. Derudover kan der være ting der er rare at have som eksempelvis en babyalarm, slyngevugge, vikle mv. Men det kan man altid finde ud af hen af vejen. Der er ingen grund til at købe for meget før man kender behovet.

Skriv gerne hvis du har kommentarer eller spørgsmål til artiklen.