Gravid og blodprøver – hvorfor tager dem og hvad betyder de

Når man bliver gravid får man taget blodprøver hos sin egen læge i starten af din graviditet hvor blandt andet blodtypen bliver undersøgt. Læs med er, hvor vi kommer lidt omkring hvilke blodprøver der tages under graviditeten og hvad de bruges til.

Hvorfor tager man blodprøver under graviditeten?

Der findes mange forskellige blodtyper, de mest kendte er AB0 og RH typerne. Når du er gravid vil du få taget blodprøver hos din egen læge i starten af din graviditet, her bliver din blodtype undersøgt. Ca. 15% af verdens befolkning har blodtypen RH neg. Selvom du har blodtypen RH-neg er det ikke sikkert dit foster har den samme. Fosterets blodtype bestemmes nemlig både af moderen og faderen, som alt andet i øvrigt.

RH negativt blod

RH negativt blod vil, hvis det bliver præsenteret for RH positivt blod danne antistoffer der vil gå til angreb på, og nedbryde de RH positive røde blodceller. Som med alt andet i immunforsvaret vil dette ske langsomt 1. gang, men hvis kroppen først kender ”fjenden” (det RH positive blod) så vil angrebet blive voldsomt og livstruende for det foster der bliver angrebet. Helt konkret angribes fosterets røde blodceller, så det kommer til at lide af blodmangel.

For at undgå dette, vil du få taget en ekstra blodprøve i ca. 25. graviditets uge. På den kan man se om du venter et RH positivt eller RH negativt foster. Hvis du venter et RH negativt barn, behøver du ikke foretage dig noget, da der ikke kan opstå nogen ”konflikt”. Venter du derimod et RH positivt barn (hvilket langt de fleste jo vil gøre), så anbefales det at du får en indsprøjtning med et immunoglobulin kaldet anti-D. Den indsprøjtning vil forhindre din krop i at lave en effektiv genkendelse af de RH positive blodceller, og på den måde sikre at dine blodceller ikke går til angreb på fosterets. Både i denne, men især i eventuelle fremtidige graviditeter. Du skal have indsprøjtningen omkring i uge 29 i graviditeten og igen inden 72 timer efter fødslen.

Blodprøven i uge 25 af graviditeten

I gamle dage var det ikke muligt at finde fosterets blodtype så tidligt. Da tog man en blodprøve fra navlesnoren efter fødslen, og gav anti-D på baggrund af denne. Med moderne udstyr kan man nu finde blodceller fra fosteret i moderens blod. Man oprenser simpelthen blod fra dig og finder man anderledes (RH positive) celler, så ved man du venter et RH positivt barn. Den smule vi altså nu ved der er i dit blod naturligt når du er gravid, er ikke nok til at aktivere din immunrespons. Der skal lidt mere til som fx en blødning i moderkagen hvor jeres blod kommer i direkte kontakt, eller ved fødslen. Metoden er meget sikker, det forekommer dog indimellem at en prøve viser falsk positiv, det vil sige at man på denne baggrund giver dig anti-D selvom det så senere viser sig at fosteret var RH neg ligesom dig. Det er dog sjældent, og det sker ikke den anden vej rundt, hvilket er det vigtigste

Moderkage og forskellig blodtype

Lidt om moderkagen og blodet. Det kan være svært at forstå hvordan man kan være gravid med at barn med en anden blodtype end en selv, når det nu er dig der så at sige producerer graviditeten. For at forstå det skal vi tilbage til undfangelsen. Befrugtningen opstår når et æg bestående af præcis halvdelen af en celle og en sædcelle bestående af præcis halvdelen af en celle danner 1 ny celle. Denne celle er sin helt egen, og har dermed arveanlæg ligeligt fra begge halve celler. Denne ene celle begynder nu at skabe et lille økosystem, der til at starte med kører helt selvstændigt. Når moderkagen dannes, og dit blod forsyner det lille embryo, senere foster, sker der det at alle næringsstoffer, ilt osv. går over en membran og over i barnets blod, og ligeså den anden vej med kuldioxid og affaldsstoffer. Forestil dig at blodet ligesom sies over til det lille økosystem der er barnets, og tilbage igen. Sien er så fin at store ting som celler ikke normalt ikke kommer over.

Hvis der har været en blødning et sted, og den RH negative moders immunsystem er aktiveret, vil hendes blod danne antistoffer, og disse er så små at de kan passere over membranen og angribe fosterets røde blodceller. Dette sker for ca 100 gravide om året i Danmark, og hos ca. 10 af dem vil det kræve at fosteret får en blodtransfusion imens det er i livmoderen. Årsagen til at det ikke sker for flere, er på grund af forebyggelse med immunoglobulin anti-D.

Gravid med blærebetændelse, hvad gør jeg?

Det kan være svært at opdage om man har fået blærebetændelse når man er gravid fordi symptomerne er anderledes end når man ikke er gravid. Når man er gravid er man desuden øget disponeret for at få en blærebetændelse. Læs med her om hvordan man opdager om man har fået blærebetændelse som gravid – og tips til hvad du selv kan gøre ved det.

Det kan være svært at opdage om man har fået blærebetændelse når man er gravid fordi symptomerne er anderledes end når man ikke er gravid. Når man er gravid er man desuden øget disponeret for at få en blærebetændelse. Symptomerne på blærebetændelse for en gravid vil typisk være en eller flere af følgende:

  • Hyppig vandladningstrang, og måske følelsen af at det der kommer ud ikke passer med hvor meget man skulle tisse. (Altså mere end du er vant til som gravid).
  • Flere plukkeveer, irritabel livmoder der laver plukkeveer ved den mindste bevægelse.
  • Tyngdefornemmelse
  • Svie ved vandladning kan man have, men er ofte udeladt når man er gravid.
  • Feber

    Hvad kan der ske hvis blærebetændelsen ikke behandles?

    En ubehandlet blærebetændelse kan sprede sig til en nyrebækkenbetændelse, og resultere i at du føder for tidligt. Ydermere øger en ubehandlet blærebetændelse din risiko for komplicerede alvorlige infektioner i forbindelse med fødsel og barselsperioden, både for dig og dit barn. Er du i tvivl om du har fået en blærebetændelse bør du derfor kontakte din egen læge eller dit fødested for at få det undersøgt.